Om Luise Midtgaard

Scenograf og kunstner med mere end 15 års erfaring fra teater og museumsverdenen.

Mit arbejde har været nomineret til:
Årets Utställning, med udstillingen Stora Blå
Children in Museums Award med udstillingen Villa Curiosa
Årets Reumert for bedste børneforestilling 2018 med Knud Romers ABC

Nysgerrighed og krop

Jeg skaber immersive udstillingsoplevelser, hvor nysgerrighed, leg og undren er omdrejningspunktet.
Jeg undlader helst at bruge direkte instruktioner, men ønsker i stedet at animerer den besøgende til at gå på opdagelse, gennem invitationer og belønninger til den som interagerer.

I alle opgaver forsøger jeg at skabe mulighed for mange måder at være til stede i og indtage rummet eller værket– både alene og sammen med andre.

Jeg er optaget af, at rum og installationer er skabt til at være i med hele kroppen, hvilket vil sige, at rummene opleves mindst lige så meget gennem fødderne, fingerspidserne, ørerne og næsen, som med øjnene.

Lydhørhed og fortælling

Skal jeg hjælpe jer med at realisere jeres næste udstillingsprojekt?

Jeg kan:

> Stille de gode spørgsmål, være lydhør og udfordre det oplæg, materiale eller koncept jeg bliver præsenteret for.

> Hjælpe Jer med at finde og vinkle kernefortællingen, og skabe et sammenhængende narrativ i udstillingen.

> Skabe stemningsfulde og sanselige rumlige oplevelser med brug af alsidige værktøjer.

Jeg har erfaring med alle led af en udstillings tilblivelsesproces – fra konceptualisering over produktion til mødet med publikum, og har i hele processen blik for alle faser.


Medlem af Danske Scenografer.
Diplomuddannelse i ’kunst og kulturformidling for børn og unge’ 2012
Modtager af Statens Kunstfonds Arbejdslegat i 2015 og 2012
Medlem af ICOM ((International Council of Museums)
Medlem af MID (Museumsformidlere i Danmark)

Foto: Christina Kayser